OM EVA

” De muligheder, der er i processen frem til et færdigt maleri, fascinerer mig”
At male giver mig en glædesrus og jeg kommer i et flow hvor tiden står stille. Når penslen kradser på lærredet er det som om jeg kan høre vinden, bladene der hvisler, blomsterne folde sig ud, vandet der risler eller bare stilheden.
Den dybe stilhed.

 

Mine værker afspejler de sanseindtryk jeg får i naturen og på min vej i hverdagen. Jeg arbejder meget intuitiv, og oftest ikke efter et konkret motiv, hvilket gør at i de værker hvor der er blomster, ligner det ikke præcist en bestemt blomst, man henledes til udefinerbare ”vækster.”

Og ind imellem kan der snige sig heste og andre dyr ind og jeg kan godt lide, at beskueren kan danne sine egne indtryk og fortællinger i/af maleriet, og derfor har de ingen titler.

 

Helt oprindelig startede jeg med at være inspireret af vækster som caprifolie blomsten, en meget let og svævende klatreplante med sine helt små blomsterblade.
Her er det jeg tager mine friheder og laver min helt egne blomster variationer, med mere krøllede blade og detaljer. Måske er det en blomst i sit smukke forfald, eller en blomst som endnu ikke er opfundet, men en Blomst produceret af Eva.
Måske en ”ny” art der får sin tilblivelse ude i fremtiden.

Kunstanmeldelser

Jeg er i gang med at lave en ny hjemmeside. 
Så ikke alt er opdateret, men værkerne er opdateret.
Evt. kontakt mig for spørgsmål på mail: info@evabrokholm.dk eller mobil: 2216 3573

Talk to us

Have any questions? We are always open to talk about your business, new projects, creative opportunities and how we can help you.